Det er højsæson for nye vaner
Af: Statsaut. fod- og fysioterapeut Michaela Søllingvraa
Er du sådan en som jeg der i mange år har skrevet ” mere motion, sundere mad, bedre søvn bla bla bla… på din liste over gode intentioner for det nye år? Det ser drøn flot ud dér på papiret, men alt for mange gange bliver de gode ideer blot stående på listen og aldrig ført videre ud i livet,…hvad med at prøve noget nyt i år, noget helt og aldeles anderledes, noget som du med garanti aldrig har gjort før – hvad med at lade dit nytårsforsæt starte nede i fødderne.
Hvis du er som folk er flest, så er det nok ikke dine fødder, du har givet mest af din opmærksomhed gennem livet. Dine fødder har sikkert levet en indelukket, mørk og trist tilværelse i dårlige, stive sko. Det er der ingen der har godt af i længden.
Prøv at tage dine sko og strømper af – hvad ser du? Ingen andre har fødder der er magen til dine. Det er langt hen af vejen dig, som har fået dem til at se ud som de gør, og det er kun dig som kan forbedre formen og funktionen igen – MEN DET KOSTER ENERGI, MOTIVATION OG VILJE – og du er nødt til at gøre det modsatte af det du hidtil har gjort.
Det betyder at:
• det krogede skal strækkes ud
• det svage skal trænes op
• det forkortede skal forlænges
• det skæve skal have ændret retning
• og det klemte skal have bedre plads
Har du brug for gode råd om hvordan du holder dine fødder i topform så kontakt FODTERAPIDK på tlf. 22 59 49 40 eller læs mere på www.fodterapidk.dk
Du kan finder inspiration til fodøvelser på Danske Fodterapeuters you-tube kanal her.
Rigtig god træning