Mine fantastiske Adidas Ultraboost
Som fod- og fysioterapeut, bruger jeg meget tid på sko-vejledning, fordi det er så forbandet vigtigt for hele kroppens velbefindende at fødderne har de bedste betingelser og maximal komfort.
På klinikken møder jeg rigtig mange mennesker med smerter af forskellig slags i fødder og underben.
Jeg oplever samtidig at god sko-vejledning kan være det som gør det muligt at gå fra et inaktivt til et aktivt liv – WHAT`S NOT TO LIKE…♥️
Ikke to par fødder er ens, derfor er det heller ikke alle fødder som passer ned i mine favoritsko, men jeg vil alligevel gerne fortælle dig lidt om hvorfor jeg ofte ender med at vejlede mine patienter til at gå ud og investere i Adidas Ultraboost – både til hverdag og til løb.
Skoen gør sig bemærket på mange områder. Det er en interessant sko med et lækkert højt komfortniveau.
Det er selvfølgelig en smagssag om man synes at den er flot 👟😍– personligt synes jeg den er ret cool👏🏼👍🏼, ….OG det fede er, at skoen faktisk samtidig kan rigtig mange ting på en gang.
Jeg bruger mine Ultraboost ( …og jeg har mange af dem‼️‼️‼️) på arbejde, som fritidssko når jeg “bare” skal ud og gå og faktisk er det også min foretrukne løbesko, fordi jeg hverken løber sådan virkelig langt, eller sådan rigtig hurtigt, men bare godt kan lide at løbe 5-10 km i et jævnt tempo et par gange eller tre om ugen.
SKARPE DETALJER OM ULTRABOOST:
👟Pasform: okay bredde
👟Størrelse: Lidt mindre end ”normal” i str.
👟Neutral sko
👟Prisklasse: dyr
👟Vægt: Mellemklasse
👟Hældrop: 10mm
👟Underlag: Fast underlag
👟Træningsformål: Mellemdistanceløb
HVAD ER DET DER GØR ULTRABOOST SÅ FANTASTISK?
OVERDELEN
Den behagelige, bløde, strikkede polyesteroverdel – “Primeknit” – oser af kvalitet og smiger sig som en sok om foden og sikrer høj komfort. Konstruktionen i overdelen giver en fremragende åndbarhed, så fødderne er godt ventileret og skaber gode betingelse inde i skoen. ”Primeknit” gør samtidig skoen let og smidig.
BOOST MELLEMSÅLEN
”Boost” er det materiale som er placeret i mellemsålen af skoen. Teknologien bag boost materialet sørger for at du får en fint afsæt og en fin landing. Kort og præcist kan man sige at ”boost” er en masse små spændstige plastbobler, som får dig til at flyve afsted. ”boost-materialet giver ikke bare god støddæmpning, materialet har også den egenskab at det bringer returenergi tilbage til den som har skoen på, så man får et bedre afsæt, når man afvikler.
YDERSÅLEN
Ydersålen på ultraboost er udviklet i samarbejde med dækfabrikanten Continental, som kan deres kram. Sålen har et godt og solidt greb på stort set alle underlag – vådt som tørt.
BAGKAPPEN
Den geniale bagkap på Adidas Ultraboost gør at skoen sidder godt fast omkring hæl og bagfod via en kraftig, men fin løsning med en udvendig hælkappe i plast. Plastløsningen på hælkappen er åben bagpå hælen omkring achillessenen, hvilket giver senen mulighed for at bevæge sig frit. GODT TÆNKT‼️ Derudover sørger den bløde polstring i hælen, for en behagelig pasform og komfort under gå- og løbeturen.
OPSUMMERING
Ingen tvivl – jeg er vild med mine Adidas Ultraboost – de er lette , sidder suverænt på foden, giver maximal komfort, sørger for god støtte i hælkappen, skåner achillessenen, giver pga. det teknologiske boostmateriale i mellemsålen, rigtig god stødabsorbering og returenergi. Adidas ultraboost er en suveræn sko til hverdagsbrug på grund af dens gode komfort og blødhed og samtidig en rigtig god løbesko, hvis du ikke løber for langt eller for stærkt. Som løbesko fungerer ultraboost bedst til mellemdistanceløbere som ikke løber SÅ hurtigt. Pga. den ekstreme blødhed kan skoen for nogen mennesker kommer til at virke for levende og ustabil når trætheden sætter ind på meget lange distancer.
“ULTRABOOST 20” GØR NOGET FOR MILJØET…
Siden jeg har købt mit sidste par Ultraboost, og grunden til at jeg nok snart må have et par mere😂👏🏼, sidder i den nye model på markedet “Ultraboost 20”. Denne model har fået tilføjet en meget vellykket egenskab fra SolarBoost-serien. Ultraboost 20 har nemlig fået samme overdel med bølgede, skræddersyede fibersyninger ovenover mellemsålen. Disse syninger sikrer at overdelen bliver mere sidestabil, men stadigvæk meget elastisk ovenpå. Der er yderligere 20 % mere boostmateriale i sålen, så heller ikke her er skoen blevet forringet. OG sidst men ikke mindst – i disse klima-forandrings-tider, så har Adidas i denne model lavet overdelen af upcycled plasticaffald, hentet fra strande og kystområder, hvilket gør Ultraboost miljøvenlig – Tjek!
Prøv dem, du vil ikke fortryde….👟
Køb dine ultraboost her